FORSIDE

Bent Solhof er født den 17 December 1937.

Han afsluttede sin skolegang som 17 årrig med at tage Præliminæreksamen på privat aftenkursus.

Derefter blev han uddannet som radiotelegrafist ved flyvevåbnet, som han forlod efter 3 års

tjeneste ved Flyvestation Skrydstrup.

Efter at forsøgt sig i en læreplads som murer i et par år, søgte han ind på "Seminariet for

Fritidspædagoger", hvorfra han afsluttede sin uddannelse som fritidspædagog i 1963.

Efter et par år som pædagog på fritidshjemmet "Borgbjergsminde" i Blågårdsgade i København, blev han ansat som leder af "Legepladsen ved Bagsværd Fort" i Gladsaxe kommune.

I 1971 blev han ansat som stedfortræder ved "Pileparkens Fritidshjem" også i Gladsaxe kommune. Det var her på "Pileparkens Fritidshjem", Bent Solhof fortalte de første af sine Prop og Berta historier. Efterhånden blev det tradition at når et af børnene havde fødselsdag, så fortalte Bent Solhof en fødselsdagshistorie om Prop og Berta.

På et tidspunkt begyndte man at optage historierne på bånd. Bent Solhof sendte et af båndene med Prop og Berta historier ind til Danmarks Radio, hvor Gerhard Kaimer fik fat i dem. Det blev til i alt 9 historier om Prop og Berta i radioen i foråret 1972.

I 1973 udkom den første LP hos pladeselskabet EMI Music.

I løbet af årene er det så blevet til 17 Cd'er, med historier og sange om den lille tykke mand og hans ko.

Bent Solhof har valgt at bruge "uprofesionelle" børn som kor når der skal synges sange på Cd'erne. Som regel var det børn fra de fritidshjem, hvor han var  ansat. Men også børn

fra Datteren Helles klasse har været med som kor og publikum, og hans yngste datter Camilla og hendes klassekammerater, har lagt korstemmer til og været publikum.

Efter at have været på årskursus for fritidspædagoger på Danmarks Lærerhøjskole, var Bent Solhof i et par år leder af skolefritidsordningen på Zahles skole i København.

Herefter blev han ansat ved "Advendtskirkens Fritidshjem" i Vanløse, hvor han arbejdede,

indtil han i 1997 gik på førtidspension for helt at hellige sig Prop og Berta.

Bent Solhof begyndte at rejse rundt og fortælle sine historier "live", på biblioteker og i daginstitutioner o.s.v. i begyndelsen af 80-erne .

Det hele blev sat i gang da et af hans tidligere fritidshjemsbørn ringede ham op, og opfordrede han til komme ud på Albertslunds Bibliotek og fortælle historie der. Der skulle nemlig arrangeres noget for børn i anledning af bibliotekets dag.

I 1997 blev det så til en filmkontrakt med "Zentropa", og efter mange overvejelser om, hvordan filmen skulle produceres, endte man med at blive enige om at lave en dukkefilm.

Opgaven med at lave dukkerne og animationen blev givet til et dukkefilmstudie i Letland.

At lave en dukkefilm er en langvarig proces og først i 2001 fik filmen om Prop og Berta præmiere.

Den blev vist første gang på den internationale børnefilmsfestival "Buster" i København.

Desuden kan du høre: "Prop og Bertas sang"

                                        "Tyttebøvssang"

                                         "Farvelsang"